Denne hjemmeside anvender cookies til analytiske og reklamemæssige formål samt til navigation. Ved at fortsætte med at bruge denne side eller klikke på "Jeg accepterer", accepterer du vores brug af cookies. Få flere oplysninger

Partner Central VILKÅR FOR BRUG

 

Senest ændret: 10. april 2018

Nærværende vilkår for brug (“vilkår“) finder anvendelse mellem dig (“du” eller “dig”) og Expedia Group (“Expedia, “vi”, “vores” eller “os”) og regulerer din brug af alle Partner Central-hjemmesider, herunder, men ikke begrænset til: https://www.expediapartnercentral.com, https://discover.expediapartnercentral.com og https://join.expediapartnercentral.com, (under et betegnet “hjemmesiden“).

VED AT BRUGE HJEMMESIDEN (A) ANERKENDER DU, AT DU HAR LÆST NÆRVÆRENDE VILKÅR OG FORSTÅR DEM, (B) ERKLÆRER DU, AT DU HAR NÅET MYNDIGHEDSALDEREN, SÅ DU KAN INDGÅ EN BINDENDE AFTALE, OG (C) ACCEPTERER DU NÆRVÆRENDE VILKÅR OG INDVILLIGER I, AT DU ER RETLIGT FORPLIGTET AF DEM.  HVIS DU IKKE KAN ELLER VIL INDVILLIGE I NÆRVÆRENDE VILKÅR, BEDES DU UNDLADE AT BRUGE HJEMMESIDEN.

ÆNDRINGER AF NÆRVÆRENDE VILKÅR

Vi kan til enhver tid revidere eller opdatere nærværende vilkår.  Alle ændringer træder i kraft, så snart de bliver offentliggjort.  Din fortsatte brug af hjemmesiden efter offentliggørelse af reviderede vilkår udgør din accept af og indvilligelse i at være forpligtet af de reviderede vilkår.  Nærværende vilkår er gældende fra og med den øverst på siden anførte dato.

INDSAMLING OG BRUG AF DINE OPLYSNINGER

Alle de oplysninger, vi indsamler gennem eller i forbindelse med hjemmesiden, er underlagt vores fortrolighedspolitik, og du samtykker i alle handlinger foretaget af os vedrørende dine oplysninger i overensstemmelse med fortrolighedspolitikken.

IMMATERIEL EJENDOM

Alle oplysninger, illustrationer, tekster, videoer, mediefiler og billeder vist på og indeholdt i hjemmesiden (under et betegnet “indholdet“) er Expedias eller dets tredjepartslicensgiveres ejendom.  Henholdsvis Expedia og tredjepartslicensgiverne bevarer alle rettigheder til, al ejendomsret til og al interesse i indholdet og alle immaterielle ejendomsrettigheder relateret dertil.  Du har ingen ejerskabsinteresse i hjemmesidens indhold, og din brug af hjemmesiden giver dig ingen sådan ejerskabsinteresse.

Hjemmesiden og indholdet er beskyttet af amerikanske og/eller internationale immaterielle ejendomsrettighedslove og/eller andre ejendomsrettighedslove, som kan omfatte copyright-, varemærke-, patent- eller forretningshemmelighedsrettigheder.  Du må kun bruge hjemmesiden til dine personlige eller interne virksomhedsmæssige formål.  Du må ikke ændre, kopiere, distribuere, videregive, vise, udføre, genskabe, offentliggøre, licensere, skabe afledte værker af, overføre, sælge eller videresælge hjemmesiden eller noget af indholdet.

Alle mærker, navne, logoer, produkt- og tjenestenavne, design og slogans, som indgår i hjemmesiden (under et betegnet “Expedia-mærkerne”) ejes af Expedia, dets datterselskaber eller dets licensgivere.  Du må ikke bruge Expedia-mærkerne uden forudgående skriftlig tilladelse fra Expedia.

LINKS TIL TREDJEPARTERS WEBSTEDER

Hjemmesiden kan indeholde links til tredjepartswebsteder eller andre websteder tilhørende Expedias datterselskaber eller tilknyttede virksomheder (“urelaterede websteder”).  Disse links er der udelukkende som en bekvemmelighed for dig, og nærværende vilkår regulerer ikke de urelaterede websteder.  Din tilgang til, tillid til og brug af disse links og alle urelaterede websteder er fuldstændigt på din egen risiko og er underlagt disse urelaterede websteders vilkår og betingelser.   Expedia er ikke ansvarlig for indholdet på eller din brug af noget tredjepartswebsted og har intet ansvar og pådrager sig ikke erstatningspligt over for dig i den forbindelse.  Vores inklusion af hyperlinks til urelaterede websteder indebærer ingen godkendelse af disse websteder eller det materiale, der er på dem.

STANDARDER FOR HJEMMESIDEN

Du indvilliger i at overholde alle gældende føderale, statslige, delstatslige, lokale og internationale love, forskrifter og forordninger, når du bruger hjemmesiden. Derudover må du ikke uden vores udtrykkelige, forudgående, skriftlige tilladelse: (a) tilgå, overvåge eller kopiere noget indhold eller nogen oplysninger på hjemmesiden ved hjælp af en robot, spider, scraper eller anden automatisk metode eller en manuel proces til noget formål, (b) overtræde restriktionerne i nogen roboteksklusionsinstruktioner på hjemmesiden eller omgå andre foranstaltninger anvendt for at forhindre eller begrænse adgang til hjemmesiden, (c) foretage dig noget, der efter vores skøn i urimeligt eller uforholdsmæssigt stort omfang belaster eller kunne belaste vores infrastruktur, (d) anvende dybe links til nogen del af hjemmesiden til noget formål eller (e) spejle nogen del af hjemmesiden eller inkludere den i en såkaldt frame eller på anden vis indarbejde den på noget andet websted (hvert af de overstående punkter betegnes “forbudt brug”).

REAKTION PÅ OVERTRÆDELSER

Expedia forbeholder sig ret til at foretage enhver handling, vi anser for nødvendig, hvis vi mener, at din brug af hjemmesiden overtræder nærværende vilkår, krænker nogen fysisk eller juridisk persons rettigheder, truer nogen fysisk persons personlige sikkerhed eller juridisk persons sikkerhed, er forbudt brug eller kunne medføre et erstatningsansvar for Expedia.  Ingen sådan handling foretaget af Expedia begrænser vores rettigheder eller retsmidler baseret på lovgivning eller rimelighedsbetragtninger.

FRASKRIVELSE AF GARANTIER OG ANSVARSBEGRÆNSNING

HJEMMESIDEN STILLES TIL RÅDIGHED, SOM DEN ER OG FOREFINDES MED ALLE FEJL OG DEFEKTER OG UDEN NOGEN FORM FOR UDTRYKKELIG ELLER UNDERFORSTÅET GARANTI, HERUNDER, UDEN BEGRÆNSNING, ALLE UNDERFORSTÅEDE GARANTIER FOR SALGBARHED, EGNETHED TIL ET BESTEMT FORMÅL, EJENDOMSRET OG IKKE-KRÆNKELSE OG GARANTIER, DER KAN OPSTÅ SOM RESULTAT AF INDBYRDES PRAKSIS, SOM LED I DEN DAGLIGE DRIFT, KUTYME ELLER HANDELSPRAKSIS.  UDEN BEGRÆNSNING AF OVENSTÅENDE FREMSÆTTER EXPEDIA INGEN ERKLÆRINGER AF NOGEN ART OM, AT HJEMMESIDEN VIL OPFYLDE DINE KRAV, OPNÅ NOGEN TILSIGTEDE RESULTATER, VÆRE KOMPATIBEL ELLER ARBEJDE SAMMEN MED NOGEN ANDEN SOFTWARE, NOGEN ANDRE APPLIKATIONER ELLER SYSTEMER ELLER NOGET ANDET WEBSTED, VÆRE I UAFBRUDT DRIFT, OPFYLDE NOGEN STANDARDER FOR YDEEVNE ELLER PÅLIDELIGHED ELLER VÆRE FEJLFRI, AT OPLYSNINGERNE DERI VIL VÆRE EGNET TIL DINE BEHOV, ELLER AT HJEMMESIDEN ER FRI FOR VIRUSSER ELLER ANDRE SKADELIGE ELEMENTER.  EXPEDIA KAN TIL ENHVER TID GENNEMFØRE FORBEDRINGER OG/ELLER FORANDRINGER AF HJEMMESIDEN.  INKLUSION AF ET BESTEMT PRODUKT ELLER EN BESTEMT TJENESTE PÅ HJEMMESIDEN UDGØR IKKE NOGEN GODKENDELSE ELLER ANBEFALING AF DISSE PRODUKTER ELLER TJENESTER AF EXPEDIA.

VISSE JURISDIKTIONER TILLADER IKKE UDELUKKELSE ELLER BEGRÆNSNING AF UNDERFORSTÅEDE GARANTIER ELLER BEGRÆNSNING AF FORBRUGERES GÆLDENDE LOVBESTEMTE RETTIGHEDER, SÅ DELE AF ELLER ALLE DE OVENSTÅENDE UDELUKKELSER OG BEGRÆNSNINGER GÆLDER MULIGVIS IKKE FOR DIG.

EXPEDIA VIL UNDER INGEN OMSTÆNDIGHEDER VÆRE ANSVARLIG FOR NOGEN DIREKTE, INDIREKTE ELLER PØNALT BEGRUNDEDE ERSTATNINGER ELLER SKADER ELLER NOGEN ERSTATNING FOR DOKUMENTERET TAB ELLER SKADE ELLER FØLGESKADER, DER OPSTÅR SOM RESULTAT AF ELLER PÅ NOGEN MÅDE ER FORBUNDET MED DIN TILGANG TIL ELLER BRUG AF HJEMMESIDEN ELLER MED NOGEN FORSINKELSE RELATERET TIL ELLER MANGLENDE MULIGHED FOR DIN TILGANG OF HJEMMESIDEN, UANSET OM DET ER BASERET PÅ EN TEORI OM FORSØMMELIGHED, KONTRAKT, TORT, OBJEKTIVT ANSVAR ELLER ANDET, OG SELVOM EXPEDIA ER BLEVET INFORMERET OM MULIGHEDEN FOR SÅDANNE SKADESERSTATNINGER.

Hvis Expedia, på trods af ovennævnte begrænsning, anses for at være ansvarlig for tab eller skader, som opstår som resultat af eller på nogen måde er forbundet med nogen af de ovenfor beskrevne hændelser, vil Expedias ansvar under ingen omstændigheder sammenlagt overstige det største af følgende beløb: (a) de gebyrer (hvis relevant), du betalte til Expedia for at få adgang til hjemmesiden, eller (b) et hundrede amerikanske dollars (USD 100,00).

Ansvarsbegrænsningen reflekterer risikofordelingen mellem parterne, og Expedia ville ikke gøre hjemmesiden tilgængelig for dig uden disse begrænsninger. De i nærværende afsnit anførte begrænsninger vil fortsat være gældende, selv hvis et i nærværende vilkår begrænset retsmiddel måtte vise sig utilstrækkeligt i forhold til sit væsentlige formål. De ansvarsbegrænsninger, der er angivet i disse vilkår, træder i kraft til fordel for Expedia.

SKADESLØSHOLDELSE

Du accepterer at friholde, forsvare og skadesløsholde Expedia, Expedias datterselskaber og deres mellemledere, direktører, medarbejdere, repræsentanter, retsefterfølgere og aftaleerhververe for og imod alle krav, søgsmålsgrunde, fordringer, erstatninger, tab, skader, bøder, sanktioner eller andre udgifter eller omkostninger af enhver art og beskaffenhed, herunder, men ikke begrænset til, rimelige juridiske og regnskabsmæssige gebyrer opstået som følge af, at du: (a) overtræder nærværende vilkår, (b) overtræder nogen lov eller tredjeparts rettigheder eller (c) bruger hjemmesiden eller noget af indholdet.

FEEDBACK

Vi sætter stor pris på at høre fra dig.  Vær opmærksom på, at hvis du sender forslag, kommentarer eller anden feedback vedrørende hjemmesiden eller indholdet (under et betegnet “forslag”), tildeler du derved Expedia alle dine verdensomspændende rettigheder til, ejendomsrettigheder til og interesse i alle forslag – også selvom du har betegnet disse forslag som værende fortrolige. Du accepterer straks at yde den, efter Expedias skøn, nødvendige hjælp i forbindelse med at dokumentere, videreudvikle og vedligeholde Expedias rettigheder til forslag.  Derudover skal du sikre, at ingen forslag krænker nogen tredjeparters rettigheder.  Hvis du ikke accepterer disse vilkår og betingelser, bedes du afholde dig fra at sende os forslag.

GENERELLE VILKÅR

Du samtykker hermed i, at domstolene i King County, Washington, USA, har eksklusiv jurisdiktion og skal være værneting for alle tvister opstået som resultat af eller i forbindelse med nærværende vilkår for brug af hjemmesiden.

Hvis en del af nærværende vilkår vurderes som værende ugyldig, ulovlig eller uden retskraft af en domstol i en kompetent jurisdiktion, vil gyldigheden, lovligheden og retskraften af de resterende bestemmelser ikke på nogen måde blive påvirket eller svækket. Vores eventuelle manglende eller forsinkede håndhævelse af en bestemmelse i nærværende vilkår på et hvilket som helst tidspunkt tilsidesætter ikke vores ret til at håndhæve denne eller andre bestemmelser heri på et senere tidspunkt.

Nærværende vilkår udgør den fulde aftale mellem dig og Expedia vedrørende hjemmesiden og erstatter alle tidligere eller samtidige kommunikationer og forslag – uanset om disse er elektroniske, mundtlige eller skriftlige – mellem dig og Expedia vedrørende hjemmesiden.  Dine forpligtelser til at holde Expedia skadesløs samt alle andre dele af nærværende vilkår, som i kraft af deres karakter skal forblive gældende efter ophør af nærværende vilkår eller ophør af din ret til at bruge hjemmesiden, vil forblive gældende.

Du anerkender, at hvis du overtræder nærværende vilkår, vil det medføre uoprettelig skade, og at en pengemæssig erstatning i et sådant tilfælde måske er utilstrækkelig som kompensation til Expedia.  I tilfælde af overtrædelse af nogen af nærværende vilkår er Expedia derfor – ud over den pengemæssige erstatning, der måtte kunne opnås – berettiget til de midlertidige, foreløbige og/eller permanente påbud eller forbud, som måtte være nødvendige for at begrænse forsatte eller yderligere overtrædelser af nærværende vilkår, uden at påvise eller bevise nogen faktiske skader eller stille garanti eller lignende sikkerhed.  Rettigheder, der ikke udtrykkeligt er givet heri, forbeholdes.

Meddelelser, spørgsmål eller anliggender

Alle meddelelser skal sendes til: Expedia Group, Att: Lodging Product Marketing, 333 108th Ave NE, Bellevue, WA 98004, USA

Alle andre kommentarer, anmodninger om teknisk support og anden kommunikation vedrørende hjemmesiden skal stiles til:  lodgingpartnersolutions@expedia.com.